På Caroline Marie vægter vi de unges stemme højt. Hverdagen tilrettelægges i dialog, og de unge inddrages løbende i beslutninger, der vedrører deres trivsel, udvikling og fællesskab.
Gennem beboermøder, etagemøder, individuelle samtaler og daglig dialog arbejder vi for, at den enkelte oplever medindflydelse og ejerskab over eget liv.
Nedenstående udsagn er fra 2025, anonymiserede og bygger på unges oplevelser af at bo på Caroline Marie:
“Her føles det mere som et hjem end en institution.”
“Jeg får den støtte, jeg har brug for, og samtidig plads til at være mig, med de ting jeg slås med.”
“Medarbejderne kan godt være røv-irriterende .. Men de opsøger mig fordi de faktisk følger med, og griber mig, når jeg har svært ved at gribe mig selv.”
“Her er det okay, ikke at føle sig okay”
“Det betyder meget, at der er mennesker omkring mig, som kender mig og forstår mig.”
